annesofiebateman_5

Tid Samme Dag

Ring hverdage mellem kl. 8 - 9, onsdage mellem kl. 11 - 12, og få en tid til konsultation samme dag. Dette gælder for de fleste lægetider og enkelte tider ved personale. Du kan også booke online, hvor nogle af lægetiderne vil blive frigivet dagen før kl. 12. 

Du kan derfor ikke booke lægetider længere frem fraset blandt andet samtaleterapi, attester fra kommuner og forsikringsselskaber, der skal bookes som planlagte tider og kun kan bestilles ved kontakt til klinikken.

Det er muligt at booke frem i tiden hos personale, der blandt andet varetager flere børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, årskontroller af kroniske sygdomme, kørekort, screening for livmoderhalskræft og meget mere. Disse kan bookes online, hvor du vælger den ønskede konsultation.

Åbent laboratorie

Åbent alle hverdage fraset onsdag mellem kl. 8.00 og 8.45 uden tidsbestilling. Her kan du få taget blodprøver, der er aftalt på forhånd. Herudover tjek for klamydia/gonorre uden symptomer samt undersøgelse for blærebetændelse.

Telefontid

Hverdage fraset onsdag:

Kl. 8.00 til 9.00: Forbeholdt bestilling af tider senere på dagen. Se Tid Samme Dag.
Kl. 9.00 til 11.00: Receptfornyelse, praktiske spørgsmål mm.

Onsdag:

Kl. 11.00 til 12.00:  For bestilling af tider senere på dagen.

Tlf. 35 37 06 82

Akut telefon

Ringes der uden for vanlig telefontid, henvises der ved akut og uopsættelig sygdom til vores akuttelefon eller til anden læge i vores vagtring.
Fra kl. 16.00 og i weekenderne henvises til 1813.
Ring 35 37 06 82 for nærmere information.

Ved livstruende situationer ring altid 112.

laegeklinikkensankthanstorv_3

Om klinikken

Lægeklinikken Sankt Hans Torv åbnede august 2023 og ejes af Speciallæge Anne Sofie Bateman.

Der stræbes efter en moderne klinik, hvor mange konsultationer kan gøres over video, tider nemt bestilles online, og recepter fornyes elektronisk mm. Dette er med håb om, at du som patient vil opleve en større tilgængelighed, fleksibilitet og mindre ventetid. Der vil selvfølgelig også være tider ved fremmøde i klinikken, hvor dette ønskes eller er nødvendigt.

Vi anbefaler Min Læge-appen til videokonsultationer, tidsbestilling, e-konsultationer, receptfornyelser og meget mere.

Vi håber, at du vil føle dig velkommen, set og hørt og ikke mindst behandlet godt.

sankthanstorv_image

Beliggenhed

Klinikken ligger midt på hyggelige Sankt Hans Torv på indre Nørrebro. Den er placeret midt på pladsen i stueetagen. Det er nemt med bus og i gåafstand fra Nørreport St.

Bemærk:
Der er desværre ikke handicapadgang, da der er en trappe op og smalle døre. Der er heller ikke handicaptoilet.

laegeklinikkensankthanstorv_logotype_darkgreen

Sankt Hans Torv 32, st. th., 2200 København N
Tlf.: 35 37 06 82


Konsultationstider
Mandag: kl. 8.15 til 15.00
Tirsdag:  kl. 8.15 til 15.00
Onsdag:  kl. 12.00 til 17.30
Torsdag: kl. 8.15 til 15.00
Fredag:   kl. 8.15 til 12.00

Åbent Laboratorie
Mandag: kl. 8.00 til 8.45
Tirsdag:  kl. 8.00 til 8.45
Onsdag: lukket
Torsdag: kl. 8.00 til 8.45
Fredag:   kl. 8.00 til 8.45